Georgien

Siden Georgien opnåede selvstændighed i 1991, har landet gennemgået en demokratisk udviklingsproces. De første demokratiske valg blev afholdt i 2012. I de seneste år har der dog været en markant nedgang i demokratiets tilstand, og antidemokratiske tendenser har præget den politiske udvikling og truet både demokratiet og menneskerettighederne i landet. Dette skyldes i høj grad regeringens øgede autokratiske tendenser, der blandt andet manifesterer sig i undertrykkelsen af oppositionspolitikere og demokratiaktivister. Selvom flertallet af befolkningen værdimæssigt orienterer sig mod Europa, har regeringen tætte bånd til Rusland.

Landet oplever også skævvridning i opretholdelsen af forsamlings- og ytringsfrihed, hvilket resulterer i ulige rettigheder for befolkningen. LGBT+-gruppers forsamlingsfrihed er sjældent beskyttet, og der er udfordringer med demokratiske principper i retsvæsenet.

Både politiske og civile aktører forsøger at imødegå den demokratiske tilbagegang og begrænsningen af politisk pluralisme. Nye partier opstår gradvist med det formål at skabe alternative politiske platforme. Trods fortsatte indskrænkninger i friheder, på baggrund af sikkerhedshensyn i lyset af Ruslands krig i Ukraine, er det afgørende, at demokratiske oppositionspartier og sociale bevægelser mobiliseres i kampen for et stærkere demokrati.