Nordmakedonien

Efter selvstændigheden fra Jugoslavien i Nordmakedonien overgik landet til at være en republik, med valg til parlamentet og præsidentembedet hvert femte år. Det første årti var præget af etniske spændinger mellem makedonske og albanske minoriteter. I 2001 lykkedes det at forhandle en fred i det spæde demokrati med støtte fra EU og NATO. Siden 2005 har Nordmakedonien været kandidatland til et EU-medlemskab, men vejen har været lang og ikke uden udfordringer. 2019 blev en milepæl i landets progression mod EU, da de i en aftale med Grækenland skiftede navn fra Republikken Makedonien til Republikken Nordmakedonien, hvilket åbnede for yderligere forhandling om deltagelse i EU-fællesskabet. I 2020 indtrådte Nordmakedonien som det 30 medlemsland i NATO.

Ved det Nordmakedonske præsidentvalg i 2019 vandt Stevo Pendarovski fra centrum-venstre partiet Socijaldemokratski sojuz na Makedonija (Makedoniens Social Demokratiske Union). Valget var præget af splittelse om landets navneforandring, men kandidater fra de største partier var enige om støtte til landets EU-kandidatur og deltagelse i NATO.
Der blev udskrevet valg før tid i 2020 på baggrund af, at det mislykkedes Europa Rådet at blive enige om at påbegynde samtaler om EU-medlemskab med Nordmakedonien. Valget resulterede i at intet parti opnåede flertal alene. Efter en måneds forhandlinger indgik SPSM i en regering med BDI, det største Albanske minoritetsparti.