EU som værktøj for demokratisk udvikling

Linjerne mellem demokrati og autokrati bliver pt. trukket skarpt op i store dele af verden. For flere og flere lande er et EU-medlemskab derfor en måde at sikre sig en stærk allieret i opretholdelsen og udviklingen af deres demokrati.

På Vestbalkan har flere lande længe arbejdet for at blive en del af det europæiske demokratifællesskab, for Rusland står klar til at trække den modsatte vej.

For disse er det vigtigt at få adgang til Bruxelles buede bygninger, så EU kan støttet en mere tryg og demokratisk fremtid for deres land.

SF i partnerskab med grønt nordmakedonsk parti

Socialistisk Folkeparti har igangsat et partnerskab med det grønne, nordmakedonske parti, The Democratic Renewal of Macedonia (DOM), der kæmper for grøn omstilling i landet. Maja Morachanin er forkvinde for partiet og dets eneste medlem af parlamentet. Partnerskabet mellem SF og DOM fokuserer på at skabe et mere inkluderende parti med bedre plads til kvinder og unge og en mere demokratisk fremtid.

DIPD havde muligheden for at tale med Maja Morachanin, da hun tidligere på året besøgte Danmark i forbindelse med en konference som SF var med til at arrangere. Her udtrykte hun landets store ønske om at blive en del af EU-fællesskabet, som hun mener, vil styrke hendes lands fremtidig demokratiske udvikling:

“For os er EU-tiltrædelsesprocessen ikke en tom sætning. Nej – vi vil gerne tackle korruption og organiseret kriminalitet, vi vil gerne holdes ansvarlige for menneskerettigheder, retsstatsprincippet og klimaudfordringerne. At blive en del af EU vil bidrage til at styrke vores kapacitet til at fremskynde de nødvendige reformer landene på det vestlige Balkan har brug for”, fortæller Morachanin.

EU-forhandlinger til konfliktforhandlinger

Nordmakedonien indsendte sin ansøgning om at blive en del af EU tilbage i 2004 og fik i december 2005 status som EU-kandidatland. Siden har flere bilaterale konflikter mellem EU-lande og Nordmakedonien sat en stopper for den videre proces.

Først var der navnekonflikten med Grækenland. Grækenland ikke ville acceptere landets navn, da Makedonien også betegner en græsk region. Men med Prespa-aftalen med Grækenland i 2018, som indbefattede en navneændring for det vestbaltiske land, håbede, nu Nordmakedonien, at der ville ske fremskridt i optagelsesprocessen.

Nordmakedonien blev medlem af NATO, men EU-medlemskabet stod stadig i stampe.

Identitet som storpolitisk emne

Der skal dog endnu en forfatningsændring til, hvis landet skal gøre sig håb om at blive en del af EU. Bulgarien har modsat sig forhandlingsprocessen på baggrund af uenigheder om de to landes identitet og historie og kræver, at Nordmakedoniens forfatning også skal inkludere det bulgarske mindretal.

Bulgarien vil samtidig ikke anerkende makedonsk som et officielt sprog, da nogle mener, at der er tale om en dialekt udsprunget af det bulgarske sprog:

“Det makedonske sprog og landets identitet er vigtig for nordmakedonerne. Prespa-aftalen med Grækenland skulle sikre landets sprog og identitet. Men de nye krav fra Bulgarien underminerer denne identitet”, siger Morachanin og fortsætter:

“Det nordmakedonske samfund er et multikulturelt og multietnisk samfund – det er forenet i mangfoldighed. Seks minoriteter er allerede indskrevet i forfatningen. Derfor er det i sig selv ikke et problem at have andre etniske minoriteter i vores forfatning. Det, der gør borgerne bitre og ydmygede, er, at Bulgarien ikke anerkender det makedonske sprog, og at EU-tiltrædelsesprocessen i stedet for at være fokuseret på at opfylde Københavnskriterierne er forurenet af bilateral identitets og historiske spørgsmål. Mange borgere tror heller ikke, at indførelsen af det bulgarske mindretal i forfatningen vil være det sidste krav”.

Støtten til EU er dalende

Ifølge Morachanin påvirker disse sager befolkningens tilslutning og tilliden til EU negativt:

“Det vi ser er, at den store opbakning til at blive medlem af EU er faldet fra at være 85 % af befolkningen til omkring 72 %. Den er stadig høj, men efter 17 års status som kandidatmedlem, er borgerne skuffede over de nye betingelser, denne gang fra Bulgarien, og de mister derfor deres motivation, engagement og tillid til EU-optagelsesprocessen", siger Morachanin.

For Morachanin er et EU-medlemskab lig med bedre muligheder for at styrke og støtte landets demokratiske udvikling:

“Vi har set, at andre lande har gjort betydelige fremskridt, drevet af målet om at opfylde EU-standarderne og blive EU-medlemsstat. Med EU's støtte ønsker vi at foretage disse positive ændringer i Nordmakedonien. Udvidelsesprocessen er også en fordel for EU. Situationen forårsaget af Ruslands aggression mod Ukraine bekræfter, hvor afgørende det er, at vi samarbejder, at vi handler sammen i solidaritet. Det vestlige Balkan hører til i EU”.