Det Konservative Folkeparti
Det Konservative Folkeparti blev stiftet i 1916 på basis af partiet Højre, De Fri-konservative og udbrydere fra Venstre.
Partiets værdigrundlag bygger på troen på frihed under ansvar. I konservatismen er menneskets rettigheder i centrum. Den enkeltes frihed til selv at forme sin tilværelse i respekt for andres ret til at gøre det samme. Ansvar for fællesskabet betyder, at man skal udvise medmenneskelighed og socialt engagement over for dem, der ikke kan klare sig selv, eller dem, hvis frihed er krænket eller truet.
Det Konservative Folkeparti har traditionelt været en del af de fleste højreorienterede regeringer og er på nuværende tidspunkt en del af oppositionen.