Socialdemokratiet
Socialdemokratiet er et af landets ældste partier og i dag er det regeringsparti under statsminister Mette Frederiksen
Socialdemokratiet er historisk funderet blandt arbejdere/lønmodtagere. Traditionelt har partiet haft stærke bånd til fagforeningerne og har præget den danske samfundsudvikling på næsten alle områder i det 20. århundrede med det mål at sikre frihed, lighed og solidaritet for alle. Opbygningen af det danske velfærdssamfund er i høj grad Socialdemokratiets arbejde og i dag er målet uændret. Socialdemokratiet lægger vægt på det fortsatte behov for kernevelfærdsydelser, grøn omstilling og statens vigtige rolle for at sikre vækst.
Efter folketingsvalget i 2022 er Socialdemokratiet Danmarks største parti og regeringsparti i en koalitionsregering under statsminister Mette Frederiksen.