Tyrkiets præsidentvalg skal afgøres i anden valgrunde

Den siddende præsident Recep Tayyip Erdogan har været ved magten i mere end 20 år. Først som premierminister og siden 2014 som præsident for det næststørste NATO-land. Erdogan har dramatisk øget sine beføjelser, især efter et mislykket kupforsøg i 2016, og han kontrollerer størstedelen af de tyrkiske medier gennem og civilsamfundsorganisationerne.

Ramt af inflation og jordskælv

Erdogans genvalgsforsøg er præget af adskillige udfordringer. Tyrkiet oplever lige nu en voldsom inflation og er rystet af to jordskælv, der har kostet mere end 50.000 mennesker livet og mange flere uden et hjem.

Et voksende antal tyrkere bebrejder Erdogan for den stigende inflation, da han nægter at hæve rentesatserne. Den officielle inflationsrate er lidt over 50 %, men eksperter vurderer, at den i realiteten over 100 %.

Samtidig bliver Erdogan stærkt kritiseret for sin regeringens respons på jordskælvene, der har kostet mange menneskeliv i Tyrkiet. Mange mener, at reaktionen fra regeringen har været både langsom og ufleksibel og de forbinder det med Erdogans svækkelse af vigtige institutioner og udnævnelsen af politiske allierede til nøgleposter.

Seks partier, én kandidat

Før første gang i mange år har Erdogan og hans støtter været reelt bekymrede for udfaldet af præsidentvalget, der nu er gået ind i sin anden valgrunde.  Det særlige ved dette valg er, at Kemal Kilicdaroglu, lederen af det største oppositionsparti Republican People's Party er lykkes med at samle en usædvanligt bred koalition af seks partier bag sit kandidatur.

Partierne i koalitionen spænder fra Kilicdaroglus eget centrum-venstre parti og det nationalistiske Good Party til fire mindre partier, herunder to tidligere Erdogan-allierede. Han bliver også støttet af de populære borgmestre i Ankara og Istanbul.

Koalitionens fokus er primært at få afsat Erdogan. Samtidig lover den en række demokratiske reformer, der skal begrænse præsidentens magt, styrke mindre politiske partier og det civile samfund.

Top ti autokratiserende stat

Tyrkiet er blevet kraftigt autokratiseret de seneste år. Det anerkendte V-dem Instituttet klassificerer Tyrkiet som et valgautokrati efter at have skiftet fra et valgdemokrati for ti år siden og placerer landet blandt de ti lande, der er blevet mest autokratiske i de seneste ti år.

Dette skyldes primært Erdogans regeringer, der har arbejdet for at undertrykke ytringsfrihed og politisk konkurrence, som eksemplificeret ved en ny lov fra 2022, der kriminaliserer spredningen af "falsk information".

Selve valget er også blevet kraftigt kritiseret af internationale observatører for at være en "uneven playing field". De fortsatte begrænsninger af forsamlings-, forenings- og ytringsfrihed forhindrede deltagelse af visse oppositionspolitikere og hæmmer uafhængige medier og civilsamfundsorganisationer.

Valgresultater

Trods store demokratiske udfordringer var valgdeltagelsen bemærkelsesværdig høj ved det netop overståede valg. 87 % af de stemmeberettigede tyrkiske vælgere, både i landet og fra den store diaspora, deltog i valget. Erdogan modtog 49,5% af stemmerne, og Kemal Kılıçdaroğlu modtog 44,9 % af stemmerne i første valgrunde. De resterende 5 % af stemmerne gik til den ultranationalistiske kandidat Sinan Oğan.

Da ingen af kandidaterne modtog over 50 % af stemmerne, går valget nu videre til en anden runde mellem de to kandidater med flest stemmer, Erdogan og Kılıçdaroğlu. Da Sinan Oğan var en stærk nationalistisk kandidat, forventes det, at flertallet af hans tilhængere vil stemme på Erdogan.

Ved anden valgrunde, vil det blive besluttet, hvem der skal lede den 85 millioner befolkede land i fremtiden. Udfaldet af det kommende valg vil have stor betydning for landets videre demokratiske udvikling.