Taiwan til valg - Kina eller Vesten?

I december 2023 havde DIPD besøg af Jonas Parello-Plesner, direktør for Alliance of Democracies og forfatter af bogen: Kampen om Taiwan. Sammen med Michael Aastrup Jensen (V), formand for Det Udenrigspolitiske Nævn og Karsten Hønge (SF), debatterede de alle tre, hvorfor valget i Taiwan kan have betydning for Danmark, og om hvordan Danmark bedst kan støtte Taiwans demokratiske fremtid. Trine Pertou Mach (Ø), skulle også have deltaget, men var forhindret. 

Her er en sammenfatning af Parello-Plesner og Aastrup Jensen refleksioner om, hvorfor valget den 13. januar har så stor geopolitiske betydning for resten af verden. For det kan virke besynderligt, at en lille ø en halv verden væk kan være afgørende for Vesten. 

Kinas vedvarende trussel 

Taiwan er en ø - på størrelse med Jylland og Fyn, og hjem for 23,5 millioner mennesker, og ifølge ledende demokratirapporter forfattet af Freedom House og V-Dem Instituttet, blandt de mest demokratiske nationer i Østasien. 

Kina har i de seneste år gentagende gange truet med at anvende militærmagt for at gennemtvinge en genforening af Taiwan med fastlandet, senest i Præsident Xi Jinpings nytårstale den 31. december 2023. 

Udfaldet af valget i Taiwan den 13. januar bliver fulgt nøje i Beijing, der presser på for, at Kina-venlige politikere vælges til præsident og parlamentet. Taiwans valg betyder ikke blot noget for taiwanske vælgere men også globalt. 

Det politiske landskab i Taiwan ud op til valget 

Siden landets overgang til demokratiet i 1992, har det politiske landskab været domineret af to store partier, der skiftevis har haft regeringsmagten. Dertil har der været en skiftende fauna af mindre partier. 

Det ene parti er Kuomintang partiet (KMT), som er det gamle kinesiske nationalistparti, som flygtede til Taiwan efter slutningen af den kinesiske borgerkrig i 1949. KMT er et centrum-højre parti og står typisk for en mere Beijing-venlig linje. De støtter mere samhandel og større økonomisk integration med Fastlandskina. 

Overfor står Taiwans andet store parti, The Democratic Progressive Party (DPP), som udspringer af landets demokrati-bevægelse fra slut-firserne. DPP er et centrum-venstre parti og har siden 2016 haft regeringsmagten med den populære Præsident Tsai i spidsen. DPP orienterer sig i høj grad mod USA og en frigørelse af Taiwan fra Fastlandskinas økonomi. 

Et nyt parti er the Taiwanese People’s Party (TPP), som stiller op for første gang til præsidentvalget. TPP er et midterparti og har fremført sig som et kompromis mellem KMT og DPP på Kina-politikken. 

Præsident Tsai kan ikke genopstille til valget, da hun har siddet to perioder, og målingerne op til valget har alle spået tæt løb mellem Hou Yu-ih (KMT) og Lai Ching-te (DPP). 

Tre grunde til Danmarks opmærksomhed 

Parello-Plesner fremfører i sin bog tre grunde til at valget bør have Danmarks opmærksomhed, som han gentog ved arrangementet hos DIPD i december. 

Den første er økonomisk. I Taiwan finder man Asiens største børsnoterede virksomhed, TSMC. På trods af at det formodentligt ikke er en hverdagskendt virksomhed i Danmark, er TSMC umådelig vigtig. I Taiwan produceres 60 % af verdens mikrochips og 90 % af de mest avancerede mikrochips produceres primært af TSMC. Og da næsten al moderne teknologi benytter sig af disse chips, vil en blokade af Taiwan, som Parello-Plesner nævner som en mulig trussel fra Beijing, fjerne 3000 milliarder USD fra verdensøkonomien og lamme forsyningskæder globalt. 

Den anden grund er, at en konflikt mellem Taiwan og Kina uundgåeligt ville inddrage USA. Præsident Biden har sagt at han vil forsvare Taiwan mod et kinesisk angreb. Konflikt i Taiwan vil derfor også betyde en international konflikt mellem verdens største stormagter, som ikke er set lignende siden anden verdenskrig. 

Det tredje argument er værdibaseret – Taiwan har en demokratisk kultur, der sikrer frihedsrettigheder for de 23 millioner borgere. Det er et levende modsvar på Beijing-regimets påstand om at demokrati er uforeneligt med kinesisk kultur. 

Taiwan-strædet udgør en skillelinje mellem demokrati og autokrati. Ligesom Hong Kong er Taiwan et fyrtårn for dem, der ønsker et frit demokratisk Kina. Og det bør Danmark støtte, mener Parello-Plesner. 

Vi skal være mindre afhængige 

Danmark er i høj grad vågnet op til den udfordring Kina udgør mod demokratier verden over, efter i mange år at have troet på, at vi med samhandel kunne påvirke Kina til at blive mere demokratiske, mener Aastrup Jensen. 

Parello-Plesner betoner, at Danmark ikke skal lade Beijing sætte spillerummet for, hvordan Danmark og Taiwans relation defineres. Under Xi Jinping er Kinas tolerance for international interaktion med Taiwan blevet mindre og mindre. Det er en udfordring for Danmark, hvis vi ikke selv kan sætte rammerne for vores relation med Taiwan, grundet pres fra Beijing. Når Danmark opererer med en ’et-Kina politik’, er det vigtigt, at det ikke er Beijing, der bestemmer hvad der defineres med Danmarks ’et-Kina politik’. 

Aastrup Jensen understreger, at Danmark skal insistere på at holde kontakt med Taiwan, fortsætte med at handle og aldrig acceptere Beijings påstand om, at Taiwan kun er et kinesisk indenrigsanlæggende. 

De-risking som strategi 

En af de vigtigste ting Danmark kan gøre for at modstå pres fra Beijing, er såkaldt ’de-risking’, dvs. diversificeringen af danske virksomheders værdikæder, så de ikke er afhængige af Kina. Det vil gøre Kinas magt mindre og give Danmark et større albuerum til selv at kunne definere sin relation til Taiwan, uddyber Aastrup Jensen. 

Det må også gøres klart for danske virksomheder, at en stor afhængighed af handel med Kina indebærer både økonomiske og værdimæssige risici, mener Aastrup Jensen. Han nævner også, at når man taler med virksomhederne, så ønsker de alle at være mindre afhænge i Kina. 

Han understreger, at denne strategi også støttes af EU’s udmeldinger, hvor kommissionsformanden Ursula von der Leyen har talt for en de-risking og diversificering af hele EU's økonomi.  

Parello-Plesner opfordrer til at se mod Litauen for en modig og konsekvent værdipolitik, der efter at have åbning af et Taiwansk handelskontor i Vilnius, blev udsat for handelsrepressalier fra Kina. Litauen har sidenhen spredt deres handel og har kunnet opveje den tabte Kina-handel med andre demokratiske partnere i Asien som Japan, Indonesien med mere. 

Nedtælling til Kinas genopblomstring 

Kinas Præsident Xi har sat 2049, hundredårsjubilæet for Folkerepublikken Kina, som fristen for, hvad han har kaldt ’den kinesiske nations genopblomstring’. Et slogan som typisk betegner en genforening med Taiwan, frivillig eller ej. 

Mange peger på, at det kommende valg i USA kan blive afgørende for, hvilken tidshorisont Kina opererer med overfor Taiwan. 

Parello-Plesner mener dog ikke, at man bør forvente at amerikansk støtte til Taiwan vil forsvinde, selv med et regeringsskifte efter valget i november 2024. Han mener dog alligevel, at en eventuel Præsident Trump udgør en større grad af strategisk usikkerhed for Europa og Taiwan. 

Støtten til Ukraine kan være afgørende 

Det er snarere Ukraine-støtten der kan blive udfordret, skulle amerikanerne stemme for et magtskifte til november. Og netop krigen i Ukraine, mener Aastrup Jensen, bliver af Kina brugt til at tage temperaturen på Vestens vilje til at forsvare demokratiet globalt. 

De mener at, hvis Rusland har succes med at opnå sine mål, kan det give Kina det sidste skub mod en invasion af Taiwan. Det er også muligt, at Kina vil efterligne Ruslands ageren og starte ud med at besætte mindre områder f.eks. Taiwanske øgrupper i det sydkinesiske hav. 

Parello-Plesner er bekymret for, at Kina vil benytte sig af den såkaldt ’anakonda-strategi’, hvor Beijing langsomt kvæler Taiwans internationale råderum. Efter valget er det også en mulighed at Kina forsøger med en art handelsblokade rundt om østaten og derved langsomt svække Taiwan og pacificere modstanden fra resten af verden ved at operere med lange tidshorisonter. 

Vesten må være tydelige overfor hinanden og overfor Kina, at en blokade er en rød streg, der ikke må krydses. For en søfartsnation som Danmark er det også en strategisk vigtig interesse i at holde søvejene fri, siger Aastrup Jensen. 

Arbejder tiden for eller imod Taiwan? 

Resultatet af valget lørdag d. 13. januar vil uanset udfaldet afstedkomme reaktioner fra Beijing. Embedsmænd fra Kinas kommunistiske parti har opfordret taiwanerne til at træffe det ’korrekte valg’ og har beskrevet det som valget mellem krig og fred. 

Parello-Plesner vurderer, at skulle DPP genvinde magten vil det føre til en mere offensiv positionering fra Kina. Bliver det en KMT-sejr er det muligt, at Beijing vil føre en mildere linje overfor Taiwan, og vil måske ’belønne’ valget med en mere samarbejdende fremfærd. 

Det vil dog formodentligt kun være til Beijing mister tålmodigheden med KMT, mener Parello-Plesner. Alle partier i Taiwan har modsagt sig genforening med fastlandet, og intet tyder på, at en KMT-regering reelt vil levere hvad Xi Jinping ønsker: en politisk sammensmeltning af de to systemer.  

Under arbejdet med sin bog: Kampen om Taiwan, rejste Parello-Plesner rundt i Taiwan, hvor det blev tydeligt, at den taiwanske identitet kun bliver mere og mere adskilt fra den fastlandskinesiske identitet. 

Det er specielt blandt de unge taiwanere, at dette kom til udtryk, mener Parello-Plesner. Dertil har Taiwan et indfødt folk, som har været på øen længe inden også kinesiske tilflyttere ankom. 

Parello-Plesner forudsiger, at dette vil medføre at ønsket om selvstændighed, styrken af de demokratiske institutioner i Taiwan og følelsen af en særegen national identitet kun vil vokse med tiden og hvert frit valg styrker dette. 

Der er altså mange grunde til at Danmarks øjne bør være rettet mod Taiwan i den kommende tid.