Politikernes bud: hvilke valg i 2024 skal vi holde øje med

Store og befolkningsrige nationer som Indien, USA, Indonesien, Pakistan og Rusland skal i 2024 afholde valg. Samtidig skal 27 lande i Europa stemme ved Europa-Parlamentsvalget til sommer. Mange og store valg, der vil få betydning for resten af verden. 

Til trods for at der i år er rekordmange mennesker verden over, der skal til valg, er det dog er ikke ensbetydende med at demokratiet er på sit højeste. Flere af valgene er hverken frie eller retfærdige. Mange ud af de fire milliarder mennesker, der næste år skal sætte et kryds, vil gøre det uden at kunne håbe på reel indflydelse.

DIPD har spurgt en række politikere om, hvilke valg de i år vil holde mest øje med og hvorfor.

Pia Olsen Dyhr

For udviklingen i verden og for Danmark tror jeg det amerikanske valg bliver det mest afgørende. Der vil være himmelvid forskel på Biden og Trump i forhold til USA’s engagement i NATO, i opbakningen til Ukraine og kampen mod Rusland, i forhold til Kinas trusler mod Taiwan, udviklingen i Mellemøsten og situationen i og omkring Israel osv. 

Fra et dansk og europæisk perspektiv vil EP-valget også blive uhyre vigtigt for både den sikkerhedspolitiske, den klimapolitiske og den migrationspolitiske retning. Valget vil få enorm betydning for vores fremtid i Europa. Jeg synes vi står med virkelig mange samtidige og meget alvorlige kriser lige nu, og jeg tror vi går nogle vanskeligere år i møde. 

Det er samtidig klart at valg i store økonomier i meget folkerige stater, som fx Indien, og betydningen for de – varierende – alliancer i det globale syd betyder stadig mere, ikke mindst for de holdningsmæssige balancer i FN. 

Men valget i USA bliver afgørende for styrken af de vestlige demokratiers sammenhold. 

Michael Aastrup Jensen

2024 bliver et brag af et år for alle os demokrati- og valgnørder. Der er mange spændende valg derude, både i Afrika og i Sydøstasien. I Europa bliver EP-valget det helt store valg. Vi står overfor mange udfordringer i EU, og der er skilleveje både indenfor migrationen, industripolitikken og sikkerhedspolitikken, som alle skal afgøres i næste valgperiode. Derfor er det helt sikkert et spændende og vigtigt valg. Og samtidig det eneste vi selv har indflydelse på i år.

Jeg ville ønske, at min tiltro til det russiske demokrati var større, så jeg kunne sige det russiske præsidentvalg var det mest betydningsfulde valg i 2024. Men jeg ser desværre ikke for mig, at Putin taber. Sådan er det desværre, når man ikke har frie og fair valg, og fængsler og dræber oppositionen. 

Det mest betydningsfulde valg i 2024, må fra min stol som Formand for Det Udenrigspolitiske Nævn, være valget af den mest magtfulde person, det amerikanske præsidentvalg. Det skyldes, at vi risikerer at Trump, eller en lignende ”elefant-i-en-glasbutik”-agtig karakter igen bliver valgt ind i Det Hvide Hus. Verden - og især Europa - er bedre og mere sikker, med et stærkt USA, som har sit hoved hævet og øjnene rettet mod horisonten, i stedet for et USA, som lukker øjnene og blot ser indad. Min frygt kan være gjort til skamme efter primærvalget, hvis fx Nikki Haley står overfor Joe Biden. Men selv her er ingen af kandidaterne perfekte. Og selvom det ville lede til et mere åbent USA, så er indflydelsen stadig enorm, og forskellene på kandidaterne store. Samtidig er sammensætningen af Kongressen også en utrolig vigtig og spændende faktor. 

Valget af USA's præsident spiller en afgørende rolle i Ukraines forsøg på at forsvare sig selv overfor Rusland. Det har en stor betydning for forholdet til Kina og Taiwan. Det er vigtigt for hvordan NATO og EU skal udvikle sig, og om man overhovedet kan stole på alliancer. Vi ser nu en verden i opbrud, hvor krig og ustabilitet er og bliver en større del af vores hverdag. Præsidentvalget i USA kommer til enten at forværre eller forbedre den udvikling. Og derfor er dette præsidentvalg også blandt de vigtigste i mands minde.

Pelle Dragsted

Præsidentvalget i USA den 5. november er – i kraft af USA’s rolle som dominerende supermagt – af indlysende årsager vigtigt for hele verden. Det kan få afgørende betydning for alle på kloden - ikke mindst når det gælder klimaet - om den næste præsident hedder Joe Biden, Donald Trump eller noget tredje. Valgsystemet lægger op til et enten-eller-valg mellem to kandidater, og selv om jeg ikke har meget til fælles med Joe Biden, er han langt at foretrække for den uberegnelige højre populist Trump. Desværre vil en venstreorienteret kandidat ikke have chancer for at blive USA’s næste præsident.

Et andet land med et problematisk valgsystem er Indien, hvor valget finder sted i foråret. Indien har flertalsvalg i enkeltmandskredse, hvilket indebærer, at premierminister Narendra Modis parti med 35-40 procent af stemmerne kan sikre sig absolut flertal i parlamentet. Meningsmålinger tyder på, at vi får en ny periode med Modi, som i sine knap 10 år har øget Indiens betydning på verdensscenen og udbygget handelsforbindelserne til andre lande. I samme periode er det gået tilbage for menneskerettighederne i Indien, og Modi hindunationalisme er blevet mere udtalt. Udviklingen symboliseres meget godt ved den fornemme modtagelse af Narendra Modi på officielt besøg i Danmark i maj 2022 og styrkelsen af dansk erhvervslivs muligheder i Indien, samtidig med at danske myndigheder arbejder målrettet for en udlevering af den danske statsborger Niels Holck til retsforfølgning i Indien. De ting burde ikke hænge sammen, men man sidder tilbage med en fornemmelse af, at de gør.

Endelig vil jeg selvfølgelig nævne EU-parlamentsvalget 9. juni. Det bliver et afgørende valg, hvor der er en risiko for at mere højreradikale og autoritære kræfter vil blive styrket. Hvis det bliver en realitet, kan det svække klimapolitikken. Det vil være en katastrofe. Det er afgørende, at den europæiske venstrefløj udgør et klart alternativ til både de reaktionære højre, og til det nyliberalistisk orienterede centrum-højre, der vil genindføre den hårde nedskæringspolitik.

Ulla Tørnæs

2024 bliver på mange måder skelsættende for den globale udvikling. To vigtige demokratiske valg springer i øjnene; valget til Europa-Parlamentet og Præsidentvalget i USA. Resultatet af disse valg vil uden tvivl få helt afgørende betydning for, hvordan vi finder holdbare løsninger på de store globale udfordringer, vi står overfor. Der er brug for stærke demokratiske institutioner. 

Med krig i Europa er der mere end nogensinde brug for at stærkt og handlekraftigt EU. Jeg håber, mange europæiske vælgere vil gøre deres indflydelse gældende, bruge deres demokratiske ret, afgive deres stemme og give det kommende Europa-Parlament et stærkt mandat. Sommerens valg til Europa-Parlamentet er utrolig vigtigt, for det handler også om hvilken vej vi ønsker Europa skal gå i en verden med krig, ufred, kriser og konflikter. 

Det transatlantiske samarbejde blev udfordret, da Trump i 2016 indtog Det Hvide Hus. Han sendte voldsomme rystelser gennem det regelbaserede internationale samarbejde. Nu har han meldt sig på banen igen og mange målinger tyder på, at Trump sandsynligvis vender tilbage til Det Hvide Hus - og denne gang formentlig med fornyet styrke. Derfor er alle europæers øjne stift rettet mod det amerikanske præsidentvalg den 5. november 2024. Og spørgsmålene, der rejser sig, er mange. Vil han vende Europa og NATO ryggen, hvad kommer der til at ske med den amerikanske støtte til Ukraine og meget mere fylder i vores bevidsthed - samtidig med at vi har vanskeligt ved at forstå, hvordan en type som Trump overhovedet kan vælges til at lede Europas vigtigste samarbejdspartner. 

Martin Lidegaard

 

2024 er på alle måder et skelsættende valgår. Det kan ikke understreges nok, at de valg, som verdens borgere træffer i 2024, ikke bare vil få afgørende betydning for deres egen fremtid, men også deres børns fremtid og de kommende generationer. Klimakrisen minder os om, at det næste valg tæller, og at alle valg i alle lande er vigtige.  

I en tid, hvor Europa er nødt til at stå stærkere sammen i en ny verdensorden, udgør valget til Europa-Parlamentet en skillevej for alle europæere. Kan vi ikke tale med én stemme, har vi ingen stemme. Formår vi ikke at koble vores stærke økonomi- og handelsposition i verden mere direkte til vores sikkerheds- og klimapolitiske interesser, får vi svært ved at håndtere tidens udfordringer, og endnu sværere ved at vende dem til muligheder. Omvendt venter en verden af muligheder for EU, hvis vælgerne formår at vælge de partier, der kan læse tiden – og fremtiden. Også valget i Rusland kan give os et vigtigt praj om, hvor stærkt Putin står blandt den russiske befolkning, selvom han på forhånd er selvskrevet til at vinde. 

Præsidentvalget i USA til november er dog nok den største gyser i 2024. Trump lurer ikke længere i kulissen, men opfattes nu som favorit til at genvinde magten i det Hvide Hus. Med retssager og stormløb på kongressen er det jo i sig selv forbløffende, men fra et internationalt og geopolitisk perspektiv kan det blive direkte katastrofalt. Klimaet har ikke råd til fire år med Trump. Verden har ikke råd til, at USA klipper båndet til resten af verden. Hans utilregnelige stil og republikanernes forbehold for økonomisk støtte kan have mærkbare konsekvenser for Ukraines frihedskamp. 

Uanset hvem der vinder det amerikanske valg, er den stærke polarisering og usikkerhed i USA en vigtig påmindelse for Danmark og Europa om, at vi ikke kan være sikre på, at den amerikanske befolkning vil træffe det ”rigtige” valg set med vores øjne. Og dog fylder de mange valg i 2024 mig mest med håb. Troen på forandring lever endnu. Europa har muligheden for at tage sin skæbne i egne hænder og kæmpe for den fremtid, vi drømmer om.