Gentagne statskup og militante jihadister undertrykker demokratiet i Burkina Faso

Siden Burkina Faso’s uafhængighed fra Frankrig i 1960 har det vestafrikanske land været plaget af tørke, hungersnød og otte statskup. Da den tidligere præsident Blaise Compaoré i 2014 blev presset ud af folkelige protester efter 27 år ved magten, håbede mange på en demokratisk fremtid i Burkina Faso.

I stedet har militante islamister destabiliseret landet yderligere, bremset den demokratiske udvikling og forværret den humanitære situation. I 2021 rangerede Burkina Faso nummer 184 ud af 190 lande på FN’s udviklingsindeks.

Syv år i træk med konflikt

Uroligheder i nabolandet Mali spredte sig i 2015 over grænsen til Burkina Faso, og landet har siden været plaget af gentagne angreb fra jihadister, der har slået sig ned i den nordlige del af landet. Her lever 68 % af befolkningen under fattigdomsgrænsen og militante grupperinger har let ved at bevæge sig mellem landegrænserne i ørkenen.

Det er særligt grupperingen Jama’at Nusrat al-Islam wal-Muslimin (JNIM), som har tilknytning til Al-Qaeda, der står bag angrebene. I dag er hele Sahelregionen plaget af kampen mod de jihadistiske grupperinger, som udnytter de tyndt befolkede områder nær Saharaørkenen, til at bevæge sig frit over landegrænserne og undgå de forskellige staters militær.

Folkelig frustration over ufred

I januar 2022 blev landets præsident Roch Marc Christian Kaboré afsat ved endnu et militærkup efter store folkelige protester. Kaboré kom ellers til magten ved et, for Burkina Faso, sjældent demokratisk valg i 2015 og opnåede genvalg i 2020.

Store dele af befolkningen var utilfredse med regeringens manglende resultater i kampen mod jihadisterne og det militære samarbejde med Frankrig, der havde en tung tilstedeværelse i sin tidligere koloni. Fra militærets side følte man, at præsidenten ikke gav dem tilstrækkelige ressourcer, til at bekæmpe jihadisterne.

Efter kuppet i januar indtrådte oberst Paul-Henri Sandaogo Damiba som præsident i spidsen for en militærjunta. Han erklærede, at juntaen var en midlertidig overgangsregering og lovede at genoptage demokratiske valg efter tre år, når man have fået styr på de militante grupperinger. Kuppet fik oprindeligt en del opbakning fra befolkningen, der længtes efter en ende på angrebene.

Endnu et kup

Den 30. september oplevede Damibi selv at blive afsat af et militærkup på baggrund af selvsamme kritik, der var rettet mod Kaboré otte måneder tidligere – nemlig manglende succes med at bekæmpe jihadisterne og for tætte bånd til Frankrig.

Lederen af kuppet er den blot 34-årige Kaptajn Ibrahim Traore, der var en af Damibas støtter i januar. Han udråbte sig selv som landets midlertidige leder og den 2. oktober trådte Damiba officielt tilbage som Burkina Fasos præsident.

Konflikten kun forværret siden statskuppet i januar

Oberst Damiba begyndte med det samme på en omstrukturering af militæret og forsøgte at indgå i dialog med JNIM. Trods tiltagene, er kampene kun øget. Alene i den første måned af hans regeringstid måtte 160.000 mennesker flygte fra deres hjem, og i første halvår af 2022, har der været en stigning i angreb på 35 % sammenlignet med sidste år.

Burkina Faso er i dag det land i Sahel, der er hårdest ramt af terrorangreb, og militærjuntaen vurderes kun at have kontrol over 60% af Burkina Fasos territorie – resten er domineret af jihadisterne. To millioner burkinere, ti procent af den samlede befolkning, er i dag fordrevet fra deres hjem.

Det seneste større angreb fandt sted den 6. september, hvor 35 civile omkom i et bombeangreb mod en konvoj i det nordlige Burkina Faso. Det ledte til at Damiba den 13. september, afskedigede landets forsvarsminister og overtog posten selv. Militærjuntaen har også indført militær undtagelsestilstand i flere regioner og tvangsforflyttet befolkningen fra disse.

Politiske partiers rolle under et militærregime

Siden 2018 har DIPD støttet Center for Multiparty Democracy - CGD, i at facilitere et tværpolitisk dialogprogram i Burkina Faso. Partnerskabet har bestået af etableringen af en flerparti-platform, politiske dialoger imellem 15 politiske partier i parlamentet, kapacitetsopbygning af unge og kvindelige medlemmer af de politiske partier samt studierejser og erfaringsudveksling med delegerede og unge fra politiske partier i Burkina Faso og Danmark.

Statskuppet i januar førte til opløsningen af det tidligere parlament i Burkina Faso. Med militærkuppet fulgte en overgangsregering med et transitions-charter, som gav politiske partier mulighed for at fortsætte deres aktiviteter i denne overgangsperiode. Dog med meget stærkt begrænset demokratisk indflydelse på regeringen.

Flerpartiplatformen måtte derfor justere sine aktiviteter til at styrke refleksion, politiske dialoger og kapacitetsopbygning af socio-politiske aktører i Burkina Faso. Hensigten er at flerpartiplatformen, og de politiske partier i Burkina Faso, skal kunne understøtte en genetablering af et mere demokratisk styre i fremtiden.

Nu håber burkinerne at den nye militærjunta kan opnå hvad ingen af dets forgængere har kunnet, og skabe tiltrængt stabilitet og sikkerhed i landet. I DIPD følger vi udviklingen nøje, i tæt dialog med vores partnere, der fortsat kæmper for et demokratisk Burkina Faso, trods den usikre situation og de svære vilkår.