EP-kandidaterne mener: Hvad betyder en udvidelse for EU?

Det bliver både spændende og nervepirrende når 400 millioner EU-borgere til juni skal stemme ved Europaparlamentsvalget. Europa står midt i en turbulent tid. Krig på kontinentet og et øget sikkerhedspolitisk pres kræver på mange måder et stærkere Europa, og den gamle Kul- og Stålunion har da også udsigter til at invitere flere med i klubben.

EP-valget sætter derfor også ekstra tryk på samtalen om EU’s rolle og en fremtidig udvidelse. Flere lande og banker på døren med ambitioner om at blive en del af det europæiske fællesskab og mange har allerede status som kandidatland. Det gælder Albanien, Bosnien-Hercegovina, Georgien, Moldova, Montenegro, Nordmakedonien, Serbien, Ukraine og Tyrkiet. Flere af disse lande har været på listen i adskillige år.

Charles Michel, formand for EU’s ministerråd erklærede i oktober 2023, at EU vil optage nye medlemmer i 2030. Men selvom udsigterne til nye medlemslande kan have et stort potentiale og styrke Europa, så gemmer der så også en del udfordringer. Mange af medlemskandidaterne lever endnu ikke op til de berømte Københavnskriterier, der sætter EU’s standarder for medlemskab.

Så hvad vil denne udvidelse egentlig komme til at betyde for EU?

Det giver fem EP-kandidater deres bud på her:

Christel Schaldemose, EP-kandidat for Socialdemokratiet

Copyright

MEW

En udvidelse af EU er både i Danmarks og resten af Europas interesse. Men hvis de nye medlemslande og EU ikke har forberedt sig godt nok, går det ud over både vores sammenhængskraft og beslutningskraft. Det må ikke ske. Derfor skal EU ikke sænke barren for at optage nye lande, men vi skal hjælpe og støtte dem med at leve op til de krav, det stiller at være med i vores europæiske samarbejde. Det gælder herunder grundlæggende EU-værdier som demokrati og retsstatsprincipper.

Sammen i EU er vi stærkest. Vi viste det under corona. Vi viste det ved den enorme inflation og energikrisen. Og i den nye geopolitiske virkelighed med krig i Ukraine, klimaudfordringerne og situationen i Mellemøsten er det mere afgørende nu end nogensinde før, at vi europæere står samlet. Derfor skal vi også til at kigge på mulighederne for at få flere lande med ind i samarbejdet. Vi skal fortsætte vores støtte til Ukraine og andre af de udsatte lande i Europa. Vi skal være klar til at tilbyde et medlemskab, for hvis vi i EU ikke gør det risikerer vi at efterlade et magtvakuum til andre. Men en større udvidelse mod øst er ikke bare noget, vi kan eller skal lave hen over natten. Vi skal sikre, at de lande, som vi tager med i samarbejdet, er klar til det. Vi står klar til at hjælpe landene, men de skal leve op til de standarder, som står i Københavnskriterierne. Vi skal nemlig sikre, at vi stadig står med et velfungerende og handlekraftigt EU på den anden side.

Når perspektivet er at vi kommer op over 30 medlemslande, kommer det til at være et andet samarbejde, end det vi kender i dag, og vi må derfor også kigge på, hvilke krav en udvidelse stiller til EU-samarbejdet i fremtiden. Det er utroligt vigtigt, at vi er opmærksomme på, at en udvidelse ikke kommer til at ødelægge vores arbejdsmarked og de arbejdstagerrettigheder, vi har i dag. Vi skal sikre os, at den frie bevægelighed for de nye medlemslande ikke fører til social dumping.

I EU skal vi være i stand til at håndtere fremtidens nye udfordringer. Vi skal kunne forsvare os selv mod fremmede magter. Og vi skal kunne fremme de europæiske værdier og interesser globalt, og vi skal gå forrest i kampen om indfrielsen af FN's verdensmål. EU skal være klar til at tage et større ansvar i verden med en endnu stærkere international stemme. Samtidig med at vi sikrer stærke ydre grænser og holder styr på migrationen.

Bergur Løkke Rasmussen, EP-kandidat for Moderaterne

Verden er splittet, og derfor er det afgørende, at EU er stærkt. Vi er stærke, men vi kan godt blive endnu stærkere. Vi har set, at den udvidelse mod øst, man lavede tilbage i nullerne, har givet EU mere økonomisk styrke i kroner og ører og har desuden øget vores sikkerhed. Det er utrolig vigtigt, at de østeuropæiske lande hellere vil være medlem af EU, end at blive gode venner med Rusland.

Derudover er det utrolig vigtigt at understrege, at man som EU-land følger de spilleregler, der er lagt for EU. Dermed også sagt, at der helt naturligt vil opstå diskussioner, når et nyt land bliver medlem. Det kan også føre til nye reformer, men spillereglerne vil altid være de samme.

Tidligere er Moderaterne kommet med et forslag om, at vi skal have flere kvalificerede flertalsafgørelse og dermed færre veto-afgørelser. Det vil give antidemokratiske bevægelser meget mindre magt, hvis de ikke kan nedlægge veto.

Der er ingen tvivl om, at vi skal udvide EU mod øst. Vi kalder det en tryghedsudvidelse, da det vil skabe mere tryghed, mere samarbejde og en bedre økonomi. Alt det vi arbejder for hver eneste dag i EU.

Charlotte Amdi Burgess, EP-kandidat for Radikale Venstre

Udvidelse af EU er helt klart en styrke.

I december var jeg i Moldova - et af de tre lande der netop har opnået kandidatstatus. Der oplevede jeg den spænding, der er mellem den EU-positive fløj og den fløj, der ønsker at bevare et tæt forhold til Rusland. Med en kandidatstatus opnår Moldova, Ukraine og Georgien en tro på en positiv demokratisk og økonomisk udvikling. Det er ikke kun vigtigt for de tre landes fremtid, men også for EU da vi skaber en stærkere modvægt til Putins ekspansionsdrømme. 

I forbindelse med den store østudvidelse i 2004 vedtog EU de såkaldte københavnskriterier, der er en liste med krav, som nye medlemslande skal overholde, inden de kan blive medlemmer. Det er for mig helt centralt, at landene lever helt og fuldt ud op til de kriterier. Hertil kommer at landene skal nå et vist økonomisk niveau inden de kan blive medlemmer, så de kan være en del af det indre marked på lige fod med de øvrige EU-lande.

Kira Marie Peter-Hansen, EP-kandidat for SF

Vi er positive over for at udvide EU mod øst, da vi gerne vil være med til at udvikle demokratier og styrke levestandarden for kandidatlandende. Samtidig frygter vi, at landende ellers vender mod Rusland eller Kina, og vi derved får endnu færre demokratier i verden.

Vi har ikke lagt os fast på en samlet model for udvidelse, men er åbne for, at vi gør det trinvis, hvor implementering af EU-lovgivning løbende fører til mere integration, f.eks. i det indre marked eller mulighed for EU-funding. Dertil er det nødvendigt at diskutere nogle af de grundlæggende strukturer, f.eks. stemmeprocedurer og budgettet, hvis vi skal til at være en større union.

Jan Kristoffersen, EP-kandidat for Alternativet

Jeg ser det primært – og faktisk – som en klar styrke, at EU står foran at udvide. Der er flere årsager, og noget af det væsentlige er, at det er lande som banker på døren, fordi de ganske frivilligt ønsker at være med i et fællesskab. De skal ikke tvinges med militær. Derudover er det også en styrke at blive større så længe det ikke betyder, at de fælles værdier som retsstat, demokrati, ligestilling og minoritetsbeskyttelse går i glemmebogen eller eroderer. Det betyder også, at udvidelse skal ske under de formelle betingelser og efter de Københavnskriterier som allerede gælder.

Det er klart, at sådan en udvidelse kræver noget af alle parter. Det kræver en gentænkning af både formelle strukturer som konkret politik. Hvordan sikres sammenhængskraften i sådan en union? Hvordan sikres handlekraften? Og hvordan skal sådan noget som landbrugsstøtte se ud, når et meget stort landbrugsland pludselig indtræder? Det er en gentænkning som både er en udfordring og en stor mulighed. Og derfor bør man snarest muligt åbne en bred dialog om fremtidens Europa. En dialog som involverer hele den europæiske befolkning.