Danmarks engagement i Myanmar
Webinar viser udbredt enighed blandt udviklingspolitiske ordførere, eksperter og forskere om, hvor vigtigt det er, at Danmark fortsætter sin støtte til demokrati og civilsamfundet i Myanmar. Spørgsmålet er hvordan.
Med startskuddet til en ny udviklingspolitisk strategi som bagtæppe diskuterede de udviklingspolitiske ordførere fra Socialdemokratiet, Radikale Venstre, de Konservative, SF og enhedslisten sammen med den danske ambassadør til Myanmar, eksperter og organisationer om hvordan det giver mening at fortsætte Danmarks engagement i Myanmar.
I november 2020, efter mere et halvt århundrede med militærdiktatur, afholdt Myanmar sit andet demokratiske valg. Aung San Suu Kyi og hendes parti NLD beholder regeringsmagten med stor folkelig opbakning. Men Siden Aung San Suu Kyi kom til magten i 2015, har hun fået skarp international kritik, også fra dansk side, for at benægte militærets overgreb på etniske mindretal, især de muslimske rohingyaere. Så hvor er landet egentlig på vej hen i forhold til demokratisering, økonomisk udvikling og en fredelig løsning med de mange etniske og religiøse mindretal?
Myanmar har store udfordringer: Militæret sidder fortsat på en del af den politiske magt, presse- og ytringsfriheden er under pres, og landets udvikling bliver truet af de humanitære kriser, COVID-19 og klimaforandringer.
Samtidig har Myanmar formået at styrke den økonomiske udvikling, reformeret sine institutioner, og set en opblomstring af politiske partier, fagbevægelser, medier og et stærkt civilsamfund.
Danmark har udviklingspolitisk satset stort på Myanmar i de seneste år. Sammen med EU støtter vi demokratisering, fred og bæredygtig udvikling. Vi spiller også en geopolitisk rolle i forhold til Kinas store interesser i Myanmar og i regionen. Så hvordan skal det danske engagement se ud fremover?
Danmarks ambassadør i Myanmar sætter rammen
- Rammen for Myanmars udvikling er magtkampen mellem militæret og den civile regering, fastslog ambassadør John Nielsen på Zoom fra Yangon.
- Aung San Suu Kyi og den civile regering har en enorm folkelig opbakning. ”Militærets parti” USDP blev næsten udraderet ved det seneste valg i november 2020. Men det internationale samfund undervurderer både militærets magt og militærets intention om at afvige magten.
Ambassadøren fortalte om det internationale samfunds engagement i Myanmar:
- EU’s forhold til Myanmar har været køligt siden Rohingya-krisen. Men efter valget i november 2020 diskuteres det, hvordan vi kan engagere os på ny. Tyskland og andre store lande i EU presser på, fordi de ønsker en strategi i forhold til Kina. Der er også en markant indsats fra de store asiatiske lande, som jo også er opmærksomme på Kinas pres. For eksempel er Japan meget aktiv med fredsinitiativer i Rakhine provinsen, fortalte John Nielsen.
I forhold til problematikken med de etniske mindretal, specielt Rohingyaerne var John Nielsen meget klar: det er med regeringen i Myanmar og ikke regeringen i Bangladesh man kan løse de enorme problemer for det fordrevne folk.
De udviklingspolitiske ordførere
De udviklingspolitiske ordførere lagde alle vægt på, hvordan vi fastholder resultaterne af Danmarks støtte og engagement. Rasmus Helveg Petersen fra det Radikale Venstre svarede meget klart på spørgsmålet om hvilke konsekvenser det har, når Danmark nedlægger en ambassade:
- Erfaringerne fra hvad der sker, når Danmark lukker sin ambassade i et udviklingsland, står i kø: Den viden og de resultater vi har opnået, kaster vi på gulvet. Vi mister den ”bløde magt” som et land har med sin tilstedeværelse. Den måde vi har lukket ambassader på de sidste 15 år, er en stor fejl.
Rasmus Helveg Petersen er tidligere direktør for DIPD og i den anledning har han besøgt Myanmar og bl.a. har diskuteret Rohingya-krisen med Aung San Suu Kyi. Han lagde ikke skjul på sin skuffelse; han oplevede den kendte politiker som uforsonlig og afvisende i diskussionen om det etniske mindretal og deres rettigheder. Derfor er han kritisk overfor demokratiet i Myanmar, som han synes har fejlet.
- Vi skal ikke forlade bistandssamarbejdet med Myanmar, men vi skal lave det dramatisk om. Vi skal lave en strategi med Myanmar der sætter demokratiet højt. For eksempel støtte gennem civilsamfundet, sagde Rasmus Helveg Petersen.
Katarina Ammitzbøll fra det Konservative Folkeparti var meget direkte i sin opbakning til en fortsat dansk tilstedeværelse i Myanmar.
- Vi skal fastholde støtten. Danmark har investeret meget i Myanmar. Vi er en lille spiller, der har opnået meget, og det tager lang tid at opbygge den slags relationer. Danmark sender også et bekymrende signal rent geopolitisk, særlig med tanke på Kina, hvis vi trækker os ud.
Til baggrundsside om webinar: Myanmar, hvor er landet på vej hen?
Rasmus Nordqvist fra SF var lige så klar i sin opbakning til Danmarks fortsatte engagement.
- Vi bør fortsat være til stede i Myanmar. Der er store problemer i landet. Civilsamfundets rolle bliver presset både globalt og specifikt i Myanmar. Det skal vi have fokus på. Vi skal give massiv støtte til civilsamfundet og menneskerettigheder.
Socialdemokratiets udviklingspolitiske ordfører Daniel Toft Jakobsen tog fat i den rolle, demokratistøtte kan og bør spille i udviklingspolitikken i det hele taget. Det er komplicerede processer som er svært at måle på.
- Det er vigtigt med demokratiudvikling og rettigheder i dansk udviklingsbistand. Det er der to grunde til: der er brug for det ude i verden og vi er gode til det i Danmark. Vi har en lang tradition for partisamarbejde og demokrati. Men hvad gør vi når det går den forkerte vej i et land vi ellers støtter? Vi ser det jo desværre indimellem ske, at lande eller personer, hvor vi har været aktive og støttet - nogle gange gennem mange år - begynder at bevæge sig i en retning som ikke er så demokratisk sagde Daniel Toft Jakobsen og lagde op til mere dialog:
- Det kunne være spændende at samle aktørerne i dansk udviklingsarbejde til en stor diskussion af den immaterielle del af udviklingsbistanden.
Civilsamfund og demokratistøtte
Udover panelet med de udviklingspolitiske ordførere, gav organisationer, som er aktive i Myanmar, deres vurdering af Danmarks fremtidige rolle.
Bente Toftkær, som er chef for DI i Indien og Jesper Nielsen, der er international rådgiver i 3F, lagde begge to stor vægt på officiel dansk tilstedeværelse i Myanmar som en støtte til de aktiviteter fagbevægelsen og erhvervslivet har i landet. International direktør i Folkekirkens Nødhjælp, Jonas Vejsager Nøddekær, bakkede klart op om de udviklingspolitiske ordføreres fokus på hjælp til civilsamfundet, og fremhævede civilsamfundets vigtige rolle i udvikling af demokrati i Myanmar.
Lars Bestle fra IMS tog fat i de sociale mediers rolle både i demokratistøtte og selve fredsprocessen og slog fast:
- De sociale medier spiller en stor rolle, også i Myanmars fredsproces. Danmark må ikke overlade Myanmars befolkning til et demokratisk og informationsmæssigt landskab, der bliver regeret af Facebooks algoritmer.
Direktør Lisbeth Pilegaard fra DIPD tog udgangspunkt i den konkrete udvikling af demokratiet; betydningen af at gå fra at bo i et militærdiktatur uden nogen som helst rettigheder som borger, til at kunne gå ned og give sin stemme på et politisk parti eller deltage i demokratiet på anden vis.
- Det er der enormt mange, der gør. Der er en stor appetit på at deltage i det politiske liv. DIPD arbejder med de politiske partier og hvordan de afholder deres valg og deres valgkampagner. De er gået fra 39 politiske partier for ti år siden til 93 ved det seneste valg. Så på trods af problemerne med militærets rolle, på trods af et relativt begrænset demokratisk rum, ser vi den lyst til at deltage.
Valget foregik fredeligt og der er positive tendenser til, at flere kvinder og flere unge engagerer sig i de politiske partier og bliver opstillet som kandidater.
- Vi ønsker inklusion af alle grupper og det er så småt på vej. Ud fra en meget svær historie ser vi en positiv udvikling på relativ kort tid. Men der er ingen quick fixes i demokratistøtte og derfor forventer vi i DIPD at fortsætte vores engagement med de danske partier og partierne i Myanmar fortalte Lisbeth Pilegaard og pointerede:
- Det tager tid at bygge den tillid og den relation, der skal til for demokratisk udvikling. Det skal man tage med, når man overvejer det danske engagement i Myanmar.
Fra webinaret: Myanmar – hvor er landet på vej hen?
12. januar 2021 kl. 14:00 – 16:00
Arrangeret i samarbejde mellem DIIS og DIPD.
