Mongoliet

Mongoliet overgik til demokrati efter en fredelig revolution i 1990, hvor den Marxistisk-leninistiske regering trak sig frivilligt og tillod mange demokratiske frihedsrettigheder såsom lovliggørelsen af oppositionspartier, oprettelsen af et folkevalgt præsidentembede, en ny lovgivende enhed og demokratiske valg. I juni samme år, blev der afholdt valg og ikke-kommunistiske partier kom i parlamentet, selvom det magthavende ’Det Mongolske Folks Revolutionære Parti’ bibeholdt flertallet.

I 1992 forfattede og vedtog det demokratisk valgte parlament en ny demokratisk forfatning, baseret på principper om retssikkerhed og menneskerettigheder. Siden da har disse været de dominerende principper i Mongoliets politiske system. Der har efterfølgende været flere fredelige magtoverdragelser mellem Det Mongolske Folks Revolutionære Parti, der sidenhen er blevet reformeret til at være socialdemokratisk, og det største oppositionsparti, Det Demokratiske Parti.

Mongoliet ligger i Centralasien, hvor det deler grænser med Rusland og Kina. Mongoliet har velholdt en striks neutralitetspolitik, da de to autokratiske giganter er landets vigtigste samarbejdspartnere både på sikkerheds- og økonomiområdet. Denne forsigtige balancegang har tilladt Mongoliet at vedholde sin demokratiske selvstændighed og udvikling.

Til trods for at Mongoliet er en inspirerende fortælling om demokratisk succes, hvor demokratiske værdier har taget rod i både institutioner og borgere, er der plads til forbedringer. Mongoliet er udfordret på områder som ligestilling, en tradition i de politiske partiers finanser, hvor enkelte støtter dominerer, og høje niveauer af korruption.