Montenegro

Montenegros seneste valg markerer et skridt mod en demokratisk fremtid, forankret af yderligere EU-integration

Montenegro blev selvstændigt i 2006 efter en folkeafstemning, hvor landets befolkning stemte for en løsrivelse fra Serbien, som det havde været i føderation med siden 1991. Det var kun lidt over 55% af montenegrinere stemte for løsrivelse, hvilket var tæt på det fastsatte minimumskrav. I 2007 fik Montenegro sin første forfatning og blev en republik med et etkammersystem og separate valg til parlamentet og præsidentembedet. Montenegro ansøgte om EU-medlemskab i 2008 og modtog kandidatstatus fra EU-kommissionen i 2010. I 2015 blev Montenegro inviteret til at deltage NATO-samarbejdet, hvilket gav anledning til kritik fra den pro-Russiske opposition, voldsomme demonstrationer og prægede præsidentvalget i 2016. Det tog dog indtil 2017 før landet officielt blev optaget i NATO som det 29 medlem.

Ved det seneste præsidentvalg i april 2023 vandt Jakov Milatović, fra det første gangs opstillede parti Pokret "Evropa sad!" (”Europe Now!” Movement). PES og Milatović førte valgkamp med anti-korruption og støtte til EU-medlemskabet som mærkesager. Det er førstegang at præsidentembedet ikke besiddes af en kandidat fra det gamle magtparti Demokratska partija socijalista Crne Gore (Democratic Party of Socialists of Montenegro). På trods af frygt for det modsatte, anerkendte den siddende præsident Milo Đukanović nederlaget og lykønskede Milatović med sejren.

Lande fakta

Befolkning: 619.211.

Liberal Democracy Index: 0,4.*
[LDI indregner både valgmæssige og liberale demokratiaspekter]

Andel af kvinder i parlamentet: 27,2%**

Andel af unge under 30 i parlamentet: 4,9%**

 

*V-Dem Institute
**IPU.org

DIPD partnerskaber

Relaterede nyheder

DIPD Viden om