Bosnien-Hercegovina

Bosnien-Hercegovina er et nyt demokrati og fortsat stærkt præget af de etniske konflikter som landet oplevede efter Jugoslaviens opbrud, og den efterfølgende trevejskrig med Serbien og Kroatien. Det Bosniske demokrati er indrettet i en særpræget model, som blev vedtaget som en del af Dayton Fredsaftalen 1995. Under denne model er Bosnien-Hercegovina opdelt i to etnisk opdelte delstater, Føderationen Bosnien-Hercegovina og Republika Srpska. Staterne har begge en høj grad af selvstændighed, med egne parlamenter og præsidenter.  Det nationale præsidentskab er indrettet som et trepartsembede med hver en bosnisk, serbisk og kroatisk præsident, hvor i mellem præsidentembedet roterer på en otte måneders basis. Parlamentet er et to-kammers system hvor der i både over- og underhuset er fastlagt etniske kvoter.

Det nuværende politiske klima er meget præget af et udfordret forhold mellem Republika Srspka og de andre parter. Det ses ved officielle markeringer af nationalistiske mærkedage, på trods af påbud fra forfatningsdomstolen, tilnærmelser mod Rusland f.eks. ved at tildele Vladimir Putin Republika Srpskas højeste hædersorden i januar 2023, til frustration for den EU og NATO sindede nationalregering. Dertil har delstatsregeringen i Republika Srpska truet gentagende gange med løsrivelse og forening med Serbien. Pressefriheden i Bosnien-Hercegovina er også under pres, med chikane af journalister og tiltagende statskontrol.